OM

Ingerøen er en gammel ø, som lå i Lammefjorden, før den blev inddæmmet. 


I Ingerøens Grøntsager driver vi et lille regenerativt jordbrug med et bredt udvalg af grøntsager, urter og frugter på Lammefjorden i Fårevejle.

Vi arbejder først og fremmest med at dyrke jordens sundhed, som er fundamentet for at lave gode grøntsager. Derudover er det vores store passion at samarbejde lokalt og inspirere til at spise sæsonbaseret. Derfor inviterer vi indenfor på gården nogle gange i løbet af året for at styrke forbindelsen mellem jord og mennesker.

Ingerøen huser også Tomatfabrikken samt tømrervirksomheden Kusk og Agerskov Træbyg.


REGENERATIV DYRKNING

Vi dyrker ud fra regenerative principper, hvilket vil sige, at vi arbejder med at fremme livet i jorden.

Livet i jorden er altafgørende for at have god og langtidsholdbar plante-produktion, men det har også andre gavnlige effekter på klima- og biodiversitetsområdet.

Vi praktiserer stor afgrødediversitet, minimal jordbearbejdning, stor tilførsel af organisk materiale, sædskifte, efterafgrøder og grøngødning.


Er du interesseret i at læse mere om det regenerative jordbrug, så tryk på knappen og læs videre på foreningen Regenerativt Jordbrugs hjemmeside.


Foto: Mathilde Thykier